bag om projektet 'ord'
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, så jeg fik lyst til at skrive det her som et brev.
Til lige præcis dig. Der er lige præcis her♡
Kære læser
Måske du er endt her, fordi du ligesom mig synes, at det er underligt, at de ting der fylder mest, er dem vi snakker mindst om. For mig har det ført til perioder med enorm ensomhed. Enorm følelse af forkerthed. Ikke nok-hed. Efterfulgt af en tallerken fyldt med perfektionisme. Krydret med en ekstrem lyst til overspringshandlinger.
Da jeg i 2019 startede med at skrive bogen "ikke alene//SAMMEN" boede jeg på Bali. Følte mig pisse ensom og slet ikke særlig sej, selvom jeg var nyuddannet fysioterapeut og underviste Yoga på en lille ø cirka 30 minutters sejltur fra Balis kyst. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre for at få det bedre... så jeg skrev. Jeg skrev og jeg læste og jeg skrev og jeg læste. Og jeg tænkte. Og jeg græd. Det blev til en bog der indeholder ord om alle de ting, vi tror, vi er ene om.
Måske du har brug for at læse den. Måske du kender en som har.
Eller måske du står et sted, hvor du har brug for at skrive dine
egne ord. I så fald, så findes dagbogsguiden inde i min shop.
Det er metoder fra den, som førte mig igennem mørket dengang.
Og mange gange siden... fordi life ;-)
Uanset hvordan du har det, når du læser det her, så vid;
- du er helt perfekt. lige præcis nu.
- du er ikke for gammel og det er ikke for sent.
- din diagnose er måske en lort, men det er du ikke.
Og, hvis ikke du helt tror på det, når jeg skriver det, så håber jeg
at du vil give dig i kast med at skrive/tænke/føle det for dig selv.
Jeg behøver ikke kende dig, for at sige, at jeg fucking ved at
DU FORTJENER DET.
Uanset hvor lang tid siden det er, at du har vasket hår.
Eller åbnet din eboks uden et angstanfald.
Eller ryddet op på din tøj-stol.
Det er lige meget. Det betyder intet for hvem du er som menneske. Hvis du er god til at føle og elske, så er du allerede helt perfekt. Verden er det måske ikke. Så hold fast i dig.
Måske er det i virkeligheden dét, jeg er her for at sige. Hold fast i dig. Ikke fordi du skal ud og ændre verden (selvom jeg ved at du kan), men for, at verden ikke ændrer dig.
Jeg fucking elsker os og hepper på os. Og ærligt. Kæft hvor tager det bare meget styrke, at være psykisk syg/sårbar/ustabil. Så hvis det er dig (præcis som det er mig), så vid, at jeg er så glad for at du er her. Det er den vildeste udfordring, men vi har brug for dig. Jeg har brug for dig. På den måde, er vi nemlig ikke alene, men sammen. Også i alt det her umulige, smukke, fantastiske liv.
tak for at du er her.
kram x 100
nanna
Få (måske) svar på mere og forbliv opdateret, som jeg bruger mindre og mindre tid online her
